Sorgplan

Skolens handleplan og håndtering af sorg og kriser

Hvis en elev dør. 

Lige efter dødsfaldet.

Skolelederen underretter klasselæreren/teamet.

Det øvrige personale – lærere, pædagoger, kantinemedarbejdere, pedeller - samles og underrettes af lederen i det førstkommende frikvarter, inden eleverne underrettes om det skete. Herefter informeres på AULA

Kontoret underretter samtlige klassens forældre og gør dem opmærksomme på, at ingen elever bør være alene hjemme, når de kommer hjem fra skole. Desuden medsendes en kort skriftlig meddelelse (se forslag senere).  Resten af skolens elever orienteres ligeledes via en kort skriftlig meddelelse.

Elevens klasse underrettes af  klasselæreren/teamet, som ”beholder” klassen resten af skoledagen.

Under samtalen/samværet med eleverne er det vigtigt at huske på:

  • At der tales åbent og konkret om det der er sket
  • At der skabes mulighed for, at eleverne kan tale åbent og ærligt, om det de tænker og føler
  • At det kan være en god ide at tænde et lys og stille på elevens plads

Desuden sørger klasselæreren/teamet for:

  • At ingen elever sendes hjem, før forældrene er underrettet om det skete
  • At elever, som ikke er til stede, underrettes om det skete

Skolens øvrige klasser underrettes af ”deres” lærere. Vær opmærksom på om der evt. er søskende til den afdøde i de klasser.

Klassens lærere vurderer derefter (i samråd med ledelsen), hvad der er mest hensigtsmæssigt resten af skoledagen. Tiden må have lov at stå stille i en sådan situation. Væsentlig er dog, at eleverne er på skolen, indtil skoledagen er forbi. Lærere og pædagoger bør være opmærksomme på elever, som reagerer særlig voldsomt på det skete, og eventuelt underrette hjemmet, inden eleven sendes hjem.

Flaget hejses på halv stang, når samtlige klasser er underrettet.

Mindehøjtidelighed for skolens elever og ansatte bør afholdes dagen efter meddelelsen om dødsfaldet. - Her er ledelsen tovholder

Hvis det er muligt, inddrages eleverne fra den pågældende klasse i planlægningen af mindehøjtideligheden, f.eks med ideer til salmer/sange, musik, udsmykning og forskellige indlæg. Klasselæreren/teamet drager omsorg for, at de pårørende inviteres til mindehøjtideligheden.

Skolelederen sørger evt. for at en psykolog (samt/evt præst) er til stede på skolen.

Forslag til skriftlig meddelelse:

Klassen har i dag modtaget den sørgelige/triste/tragiske besked, at______________  er død. Dette er noget, som vi alle, og især klassens elever, berøres dybt af. I klassen har vi givet tid og rum til at tale om dødsfaldet, og det vil vi også gøre i den nærmeste fremtid. I morgen vil der være en mindehøjtidelighed i hallen/v. flagstangen. Det vil være af stor betydning for børnene, at man også i hjemmet taler åbent om det indtrufne. Hvis der bliver brug for yderligere oplysninger eller hjælp, er I velkomne til at kontakte os.

Assentoftskolen den_____________________

Klasselærer                                                                             Skoleleder

Begravelsen/bisættelsen

Når dagen for begravelsen/bisættelsen er fastsat, får elevens klasse et brev med hjem om deltagelse i begravelsen/bisættelsen. (Se forslag senere) 

Skolen lægger op til, at der kommer mange med til begravelsen, da det kan være af stor betydning for bearbejdning af sorgen i den nærmeste tid. 

Forslag til skriftlig meddelelse:

Det er bestemt, at ____________________`s begravelse finder sted __________ den_____________. Klassen vil kunne deltage i begravelsen. Deltagelsen er naturligvis frivillig, men vi håber, at mange deltager, da dette kan være af stor betydning for bearbejdningen af sorgen i den kommende tid. Skolens ledelse, klasselæreren/lærerteamet vil deltage, men det er vigtigt at børnene også har en anden voksen med sig.

Klasselæreren taler på forhånd med klassen om, hvad der skal ske ved begravelsen, - dette er vigtigt hvad enten børnene skal deltage i begravelsen eller ej.

Klasselæreren sørger for at sende blomster til begravelsen fra klassen, og ledelsen sørger for at sende blomster fra skolen.

På begravelses/bisættelses dagen hejses skolens flag på halv stang fra morgenstunden. Efter begravelsen/bisættelsen hejses flaget på hel stang. Ledelsen drager omsorg for dette.

Efter begravelsen/bisættelsen.

Vær opmærksom på elevernes forskellige sorgreaktioner. Nogle bearbejder hurtigt sorgen efter,  at dødsfaldet er blevet kendt. Andre vil først få mærkbare reaktioner noget tid efter.

Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, hvorvidt de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den tit med ”magisk tænkning”: Døde hun, fordi jeg sagde, hun var dum? Døde han fordi jeg sparkede ham engang? I denne sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig.

Sorgens/krisens fire stadier:

  • Chokfasen: Varer et øjeblik til nogle døgn
  • Reaktionsfasen: Kan vare i flere uger
  • Bearbejdningsfasen: Kan vare i over et år
  • Nyorienteringsfasen: Vil bestå hele tiden. Individet vil leve med et ar på sjælen som aldrig forsvinder

Det kan være af stor betydning, at:

  • Der føres samtaler i klassen, hvor der sættes ord på tanker og følelser i forbindelse med det      skete. (Samtalestruktur i den forbindelse kan læses i ”Sorg og omsorg i skolen” Atle Dyregrov og Magne Raundalen)
  • Den afdøde elevs stol og bord bliver stående tomt i klasselokalet et stykke tid. Det kan også      være andre konkrete ting, der minder om vedkommende som man kan tage vare på. 
  • Den afdøde elevs grav besøges af den samlede klasse ved bestemte lejligheder.

Lærerne og eleverne skriver evt. sammen et mindeord i ”Nyt fra Assentoftskolen”.

Det er vigtigt at klasselæreren/lærertemaet får megen støtte og hjælp af kollegaer og ledelse, men også sundhedsplejersken, skolepsykologen og præsten kan være vigtige personer i opfølgningsarbejdet.

Hvis dødsfaldet sker i en ferie tager ledelsen udgangspunkt i ovenstående og handler pr. conduite.

Når en elev mister en af sine nærmeste. (Mor, far eller søskende)

Lige efter dødsfaldet.

Den berørte klasse orienteres af klasselæreren/teamet. Der skal i klassen gives tid og rum til at tale om det skete. Fortæl – om muligt – hvad der er sket. Forbered kammeraterne på, at eleven kan være mere sårbar end ellers, og at de derfor bør vise ekstra omtanke, når han/hun kommer i skole igen. Se i øvrigt Kræftens Bekæmpelses hjemmeside for yderligere.

Klasselæreren/teamet aftaler med klassen, om der skal sendes blomster, breve eller andre hilsener til den berørte elev.

Ledelsen drager omsorg for – i samarbejde med teamet – at der forfattes et brev til den berørte klasses forældre.

Forslag til tekst:

Klassen har i dag modtaget den sørgelige/tragiske besked, at……………….`s………………..er død. Dette er  noget, som alle berøres dybt af. I klassen har vi givet tid og rum til at tale om dødsfaldet, og det vil vi også gøre i den nærmeste fremtid. Det vil være af stor betydning, at man også i hjemmet taler åbent om det.  Hvis der bliver brug for yderligere oplysninger eller hjælp, er I velkomne til at kontakte os.

Assentoftskolen den……….

Klasselærere……………… Skoleleder……………………

Begravelsen/bisættelsen

Klasselæreren finder ud af hvornår begravelsen/bisættelsen foregår.

Klasselæreren tager initiativ til, at der på vegne af klassens elever sendes en opmærksomhed til begravelsen/bisættelsen.

Tiden efter begravelsen/bisættelsen.

Vær opmærksom på elevens sorgreaktioner.

Nogle bearbejder hurtigt sorgen efter at dødsfaldet er blevet kendt. Andre vil først få mærkbare reaktioner noget efter.

Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, hvorvidt de fortsat kan lege og have det sjovt. Hos teenagere forbindes det ofte med ”magisk tænkning”: Døde hun fordi jeg sagde hun var dum? Døde han fordi jeg sparkede ham engang? I denne sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig.

Da eleven er fyldt af en masse tanker, kan der komme andre reaktioner som f.eks:

  • faglige problemer
  • indadvendthed
  • aggressivitet
  • holder op med at lege
  • overdreven ængstelighed eller pessimisme

I den følgende tid er det væsentligt at klasselæreren/teamet snakker åbent med eleven om sorgen, Det kan der være særligt behov for op til højtider, mærkedage, fødselsdage etc.

Når personale dør. 

Lige efter dødsfaldet

Skolelederen underretter personalet – lærere, pædagoger, kantinemedarbejdere og pedeller om det skete så hurtigt som muligt, om nødvendigt via telefon. Herefter lægges besked på AULA.

Skolens ansatte har en stund sammen, hvor de mindes den afdøde. Evt. umiddelbart efter skoletid.

Ansatte der rammes af sorgen og ikke formår at gennemføre en sædvanlig skoledag fritages fra dette, men som udgangspunkt vil vi gerne være i dialog med/støtte de ansatte på skolen

Klasserne informeres af den lærer, der skal have klassen i den efterfølgende time.

Der bør dog foretages skema-rokeringer i følgende tilfælde:

  • Hvis en klasse har mistet sin klasselærer, overtager en teamlærer klassen for at give dem informationen. Teamet bør herefter beholde klassen resten af skoledagen.

Under samtalen med eleverne er det vigtigt at huske på:

  • at der tales åbent og konkret om det skete
  • at der skabes mulighed for, at eleverne kan tale om det de tænker og føler
  • at tiden må have lov at stå stille

Kontoret sørger for at underrette de berørte elevers hjem, så ingen elever kommer hjem til et tomt hus (gælder i særlig grad børn fra A-skolen).

Når samtlige elever er underrettet, drager ledelsen omsorg for at flaget hejses på halv stang.

Ledelsen skriver en meddelelse til samtlige elevers forældre om dødsfaldet 

Forslag til tekst:

Skolen  har i dag modtaget den sørgelige/triste/tragiske besked, at______________  er afgået ved døden. Dette er  noget, som vi alle, og især de klasser som har haft_____________, berøres dybt af. 

I de nærmeste dage vil vi bruge tid til at tale om det der er sket.  I morgen vil der være en mindehøjtidelighed for elever og ansatte  i hallen/v. flagstangen. Det vil være af stor betydning for børnene, at man også i hjemmet taler åbent om det.

Kontakt os gerne for yderligere oplysninger eller hjælp.

Assentoftskolen den_____________________

Skoleleder____________________________

Forud for ovenstående tager ledelsen kontakt til afdødes familie og sørger for at hjemmet får at vide, hvad skolen foretager sig i anledning af dødsfaldet. Samtidig gives de efterladte mulighed for at komme frem med, hvad de forventer af skolen i denne situation.

Samme dag sendes en varm hilsen fra skolen. (En buket blomster)

Mindehøjtidelighed for skolens elever og ansatte bør afholdes dagen efter meddelelsen om dødsfaldet. Alle samles i hallen/v. flagstangen.

Begravelsen/bisættelsen.

Skolelederen informerer personalet om begravelsen/bisættelsen. Desuden spørger skolelederen de pårørende om, de ønsker at lade elever deltage i begravelsen/bisættelsen.

Hvis de pårørende er indforstået med det sker følgende:

  • Klasselæreren/teamet informerer mundtligt den/de berørte klasser om muligheden for at deltage i begravelsen/bisættelsen.
  • I den/de berørte klasser får eleverne desuden en skriftlig meddelelse med hjem om deltagelse i begravelsen/bisættelsen.

Dette sørger ledelsen for i samarbejde for – i samarbejde med klasselæreren/teamlærere..

Forslag til tekst:

Det er bestemt, at ________________`s begravelse/bisættelse finder sted den _________. I forståelse med de pårørende kan eleverne fra ________ deltage. Deltagelsen er naturligvis frivillig, men kan få betydning for bearbejdningen af sorgen i den kommende tid. Personale fra skolen vil deltage, men det er vigtigt, at børnene har ”sin egen” voksen med sig.

Skoleleder/klasselærer______________________________

Skolens ledelse er repræsenteret ved begravelsen/bisættelsen og sørger for at:

  • Der sendes blomster til begravelsen/bisættelsen på skolens vegne.
  • Skolens flag på begravelses/bisættelses dagen hejses på halv stang. (Efter begravelsen/bisættelsen hejses flaget på hel).
  • Skolen lukker i det omfang det skønnes nødvendigt.

Tiden efter begravelsen/bisættelsen.

Ledelsen/lærerne skriver et mindeord i ”Nyt fra Assentoftskolen”

Vær opmærksom på elevernes og de ansattes forskellige sorgreaktioner.

Nogle bearbejder hurtigt sorgen efter, at dødsfaldet er blevet kendt. Andre vil først få mærkbare reaktioner noget tid efter.

Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, hvorvidt de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den tit med ”magisk tænkning”: Døde hun, fordi jeg sagde, hun var dum? Døde han fordi jeg sparkede ham engang? I denne sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig.

Sorgens/krisens fire stadier:

  • Chokfasen: Varer et øjeblik til nogle døgn
  • Reaktionsfasen: Kan vare i flere uger
  • Bearbejdningsfasen: Kan vare i over et år
  • Nyorienteringsfasen: Vil bestå hele tiden. Individet vil leve med et ar på sjælen som aldrig forsvinder

Hvis dødsfaldet sker i en ferie tager ledelsen udgangspunkt i ovenstående og handler pr. conduite.

Når personale mister nærtstående slægtning (ægtefælle, barn, forældre)

Skolelederen underretter personalet om det skete.

Hvis der er tale om ægtefælle eller barn underrettes så hurtigt som muligt, om nødvendigt via telefon. Herefter lægges besked på AULA

Teamet underretter de klasser, der har læreren, om årsagen til lærerens fravær – om muligt efter aftale med læreren.

Skolelederen sikrer, at der sendes en buket blomster til familien fra skolen.

Hvis der er tale om ægtefælle eller barn, sendes ligeledes blomster fra skolen til begravelsen/bisættelsen.

I samtale med ledelsen aftales evt. behov for fravær.

Ledelsen følger op i forhold til processen.

Når elever oplever kriser f.eks i forbindelse med skilsmisse eller alvorlig sygdom

Klasselæreren/teamet er særlig opmærksomme på elevens trivsel og reaktioner.

Klasselæreren/teamet rådgiver og vejleder om muligheder for hjælp.

Klasselæreren videregiver nødvendige oplysninger til teamet.

Klasselæreren orienterer faglærerne i fornødent omfang.

Klasselæreren sørger for løbende kontakt til hjemmet.

Håndtering af ulykker i skoletiden

Når ulykken sker udenfor skolen

Lærerens håndtering af ulykken:

  • Medbring altid mobiltelefon på ture.
  • Skaden/ulykken begrænses og hjælp tilkaldes (112)
  • Lærerne tager sig af den/de forulykkede elev(er), indtil hjælpen når frem.
  • Lærerne skaffer sig overblik over situationen: Hvad er der sket? Hvem er involveret? Hvem er vidne til ulykken?
  • Lærerne underretter skolen så hurtigt som muligt.
  • Lærerne tager sig af de øvrige elever – vær opmærksom på, om nogle af eleverne reagerer ved at gå i panik eller chok.
  • Lærerne sørger for at bringe de øvrige elever tilbage til skolen.
  • Hvis det er muligt tager den ene af lærerne med den/de forulykkede elever på hospitalet.

Skolens håndtering af situationen:

  • Skolens ledelse underretter det/de berørte hjem.
  • Skolens ledelse skaffer evt. hjælp til at få de resterende elever bragt hjem til skolen.
  • Skolens ledelse kontakter hospitalet for at få underretning om den/de forulykkede elever.
  • Skolens ledelse sørger for at underrette klasselæreren/teamet.
  • Skolens ledelse sørger for at underrette det øvrige personale i tilfælde af større ulykker.

Skolens håndtering af situationen, efter eleverne er tilbage på skolen:

  • Skolens ledelse sørger for, at en fra ledelsen (samt evt. en ekstra lærer gerne kendt af elevgruppen) står til rådighed, når lærere og elevgruppe vender tilbage til skolen.
  • Skolens ledelse sørger for at elevgruppen holdes samlet, indtil deres forældre afhenter dem.
  • Er der tale om en ulykke med dødelig udgang, træder handlingsplanen for dødsfald i kraft.

Opfølgning:

  • Eleverne skal have ærlige oplysninger om, hvad der er sket.
  • Reaktionsmønstrene efter en ulykke er ikke ens. Vær opmærksom på, at mange, som ikke umiddelbart ser ud til at reagere, kan få reaktioner senere. Både elever og lærere, som har behov for det, skal tilbydes særlig efterbehandling.
  • Ved skader, der fører til længere hospitalsophold, holder klasselæreren/teamet kontakt med hjemmet og sygehuset.
  • Hvis en elev får varige men efter ulykken, følges dette specielt op af teamet med hensyn til genforeningen med klasse- og skolemiljøet.
  • Gør evt. brug af Falcks psykologiske krisehjælp. Tlf. 70 21 27 00 døgnet rundt

Når ulykken sker på skolen.

Ved alvorlige ulykker:

  • Den/de lærere, der først er til stede, underretter kontoret og forsøger at holde de øvrige elever væk fra ulykkesstedet. Ledelsen/kontoret tilkalder hjælp (112).
  • Om nødvendigt/muligt tilkalder læreren selv hjælp (112) og underretter kontoret.
  • Skolens ledelse/kontoret sørger for kontakt til det/de berørte hjem.
  • Har det forulykkede barn søskende på skolen, skal der tages hånd om dem.
  • Barnets klasse orienteres om ulykken af en fra teamet.
  • Skolens ledelse sørger for, at der medsendes en person fra personalet til hospitalet med den/de tilskadekomne. (Hvis ikke forældrene er nået frem) 

Opfølgning:

  • Eleverne skal have ærlige oplysninger om, hvad der er sket.
  • Reaktionsmønstrene efter en ulykke er ikke ens. Vær opmærksom på, at mange, som ikke umiddelbart ser ud til at reagere, kan få reaktioner senere. Både elever og lærere, som har behov for det, skal tilbydes særlig efterbehandling.
  • Ved skader, der fører til længere hospitalsophold, holder klasselæreren/teamet kontakt med hjemmet og sygehuset.
  • Hvis en elev får varige men efter ulykken, følges dette specielt op af teamet med hensyn til genforeningen med klasse- og skolemiljøet.

Kontakt oplysninger

Assentoftskolen 8915 4060

Christian Møller
Skoleleder 27220773

Inge Christensen
Viceskoleleder

Bitten Nørgaard
Afdelingsleder

Mette Korreborg Poulsen
Pædagogfaglig leder (SFO-leder)

Vigtige numre

Alarmcentralen

112

Østjyllands politi

114

Falck

70 10 20 30

Skadestuen

70 11 31 31

Lægehuset, Assentoft

86 49 46 00

PPR

89 15 57 60

 

Forslag til litteratur

Bøger fra Biblioteket:

”Sorg og omsorg i skolen”, Atle Dyregrov og Magne Raundalen, Hans Reitzels forlag

At tage afsked” – ritualer der hjælper børn gennem sorgen, Atle Dyregrov, Hans Reitzels forlag 

”Sorg hos børn” – En håndbog for voksne, Atle Dyregrov, Dansk psykologisk forlag

Min søster døde, min bror døde.” Anneli Sejer Iversen og Peter Olesen i samarb. med Kræftens     

  bekæmpelse, Kroghs forlag

”Børn og Sorg” – om forældretab i barndommen, Doris Ottesen, Dafolo forlag

”Ud af livet”  Lise Andersen og Palle Buus-Hansen, Etik forlag

”Ung og forladt” – når forældre dør for tidligt, Helle Vincentz og Preben Engelbrechkt, Kroghs   

  forlag

”Kærlighed og sorg” Dan Højer og Gunilla Kvarnstrøm, Forum

”Hvide krysantemum”, red. Doris Ottesen, Materialecentralen

”Engel i sneen”, Gull Åkerblom, Gyldendal

”En dødssyg ven”, Daniel Zimakoff, Gyldendal

”Rasmus og Himlen” , Hanne Justesen, Borgen

”Jeg hader dig far”, Lene Rem, Holkenfeldts forlag

”Balder Blads efterår”, Mia Vraa, Kroghs forlag

”Alt bliver anderledes”, Karen Nielsen, Børns vilkår

”Glem ikke håbet”, Guni Martin, Ørnens forlag

”Jeg vil vide noget om døden”, v. Jens Jørgen Nygaard, Haase forlag

”Børn om mors og fars død”, red. Signe Rølmer og Peter Olesen, Kroghs forlag

”Englens Yndlingsblomster”, Jutte Treiber og Maria Blazejovsky, Flachs forlag

”Døden i en nøddeskal”, Eric Madders og Paul Hess, Hjulet forlag

”Farvel mormor”, Jeanne Fløe og Henrik Bjerregrav, Klematis forlag

”Mor er en engel”, Susanne og Birte Engelhardt, Kroghs forlag

”Mor er stadig en enge”, Jonas og Birte Engelhardt, Kroghs forlag

”Solsort og snefnug” – en novellesamling, red. af Kirsten Borberg, Per Bøge, Jens Raahauge,                             

Kræftens bekæmpelse. Klassesæt