Antimobbestrategi

Formål

Assentoftskolen skal være et rart sted at lære og være for alle. Det er et fælles ansvar, at børn trives og har de bedste læringsbetingelser. På Assentoftskolen arbejder vi løbende med udvikling af børnenes sociale kompetencer. Venskabsklasser og fagligt arbejde på tværs af klasser er en fast praksis i denne sammenhæng. På Assentoftskolen tolererer vi ikke mobning!

Formålet med skolens antimobbestrategi er at forebygge samt sikre tidlig indgriben og handling, hvis mobning eller lignende konstateres. På Assentoftskolen tager arbejdet udgangspunkt i DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) https://dcum.dk/forside 

Målsætninger

Målsætningen er at sikre størst mulig trivsel og tryghed for alle skolens elever. Antimobbestrategien skal medvirke til, at sikre systematik i både det forebyggende samt indgribende arbejde med trivsel.

Skolens forståelse af mobning

Hvorfor opstår mobning?

Mobning kan opstå, hvis en klassekultur udvikler sig i negativ retning eller ved konflikter, der ikke håndteres hensigtsmæssigt. Mobning eller lignende kan opstå ved uløste konflikter, og når et klassefællesskab er utrygt i forbindelse med uhensigtsmæssige dynamikker.

Mobning eller lignende

Generelt:

Definition i Hvad er mobning og mobbelignende situationer

Mobning kan være udfordringer i hierarkier og grupperinger, hvor der kan være snævre normer for, hvordan man kan opføre sig og se ud for at være inkluderet, og man kan nemt komme til at træde forkert. Mobning eller lignende kan foregå alle steder. Det er de primære voksne omkring barnet/den unge, der er hovedansvarlige for at opspore tidlige tegn på mobning og lignende.

En person bliver mobbet når pågældende gentagne gange, personligt eller via digitale/sociale medier og gennem længere tid, bliver udsat for sårende, krænkende og/eller negative handlinger fra én eller flere personer.

Tegn på mobning og mobbemønstre i klassen/fællesskaber kan være:

  • Højt konfliktniveau
  • Hårdt sprog og negativ kultur
  • Manglende fællesskabende kultur
  • Dominerende grupperinger og hierarkier

Tegn på mobning og mobbemønstre hos den enkelte:

  • Deltager ikke i lege og sociale aktiviteter
  • Trist, ensom eller nervøs adfærd
  • Usikkerhed, manglende selvtillid og lavt selvværd
  • Skiftende adfærdsmønstre

Digital mobning

Mobning kan også finde sted i elevernes digitale verden. Digital mobning foregår, når et barn/ung eller flere bliver forfulgt, udelukket eller gjort grin med på sociale eller digitale medier. Digital mobning kommer til udtryk i handlinger, der kan opleves krænkende, ekskluderende og nedværdigende. Børn og unge kan opleve digital mobning på sociale medier i interaktion med andre, hvor handlingerne systematisk er rettet mod én eller flere personer.

Tegn på digital mobning:

  • Skriver grimme ting om og til hinanden
  • Holder hinanden udenfor ved fx gruppebeskeder
  • Tager billeder og deler gentagne gange uden tilladelse
  • Stalking på sociale medier

Forebyggelse

Forebyggelse af mobning og digital mobning på skolen

Ledelse

  • Ledelsen har ansvaret for, at alle på skolen har kendskab til antimobbestrategien og at denne følges.
  • Sætte elevtrivsel på dagsorden
  • Tæt dialog med team om klassers trivsel.
  • Samarbejde med team, UMR, eksterne samarbejdspartnere og AKT om forebyggende tiltag.

Lærere/pædagoger

  • Skærpet opmærksomhed på klassernes dynamikker.
  • Ved elevsamtaler har medarbejderne øget opmærksomhed på klasse- og elevtrivsel.
  • Analyser af data i Klassetrivsel.dk
  • Skolens pædagoger uddannes i og arbejder med “Fri for mobberi”
  • (Der arbejdes med Trin for Trin i førskolegruppen)
  • Der gives elevkurser i AKT-regi
  • Samarbejde med ledelse, eksterne samarbejdspartnere og AKT

Elever

  • Undervisningsmiljørepræsentanterne sætter elevtrivsel på dagsordenen i det forebyggende arbejde hvert år og medvirker i arbejdet med trivselsdata samt handleplaner.
  • Elevrådene arbejder med trivselsfremmende tiltag på skolen.

Forældre

  • Forældre forventes at indgå i samarbejdet med skolen om elev- og klassetrivsel.
  • Forældre forventes at indgå i en konstruktiv dialog med skolens medarbejdere, ledelse og andre forældre.
  • Forældrerådene forventes at bidrage i forhold til aktiviteter der styrker klassefællesskabet.

Skolebestyrelsen

  • Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed herunder værdiregelsæt, antimobbestrategi og ordensregler.
  • Skolebestyrelsens tilsyn med arbejdet med elevtrivsel foregår ved at arbejde i møder, hvor trivselstema – herunder antimobbestrategien - behandles. Herudover orienteres der ved skoleårets start, i samarbejde med ledelsen, om skolens værdiregelsæt og antimobbestrategi.

Handlepligt ved mobning eller lignende

Nedenstående handlingstrappe følges, den angiver rækkefølgen for handlinger og involvering i forbindelse med mobning eller lignende. Skolens ledelse informeres og inddrages i hele processen. Det vurderes af ledelse og medarbejdere, hvilke tiltag der er relevante i de konkrete sager.

Handlingstrappen nedenfor angiver, hvilke tiltag der eksempelvis kunne være relevante i en given sag.

A. Der laves først en vurdering af situationen. Her bruges værktøjet: Hvad er mobning og mobbelignende situationer

B. Hvis der konstateres mobning eller lignende, skal der udarbejdes en handleplan senest 10 arbejdsdage efter. Her bruges værktøjet: Skabelon til handlingsplan

  • Dialog med de involverede børn/unge
  • Klassens lærer/pædagog involverer forældrene til de implicerede parter
  • Evt. sparring med medarbejdere med særlige AKT-kompetencer
  • Hele klassen/den berørte elevgruppe inddrages i at lave aftaler om ophør af mobningen
  • Forældregruppen inddrages
  • Mulighed for sparring med AKT-medarbejdere eller ledelse
  • AKT-kompetence tilknyttes klassen
  • PPR inddrages til sparring og eventuelt til håndtering af individuelle temaer
  • Forældremøde
  • SSP-samarbejdet (Skole, Socialforvaltning, Politi) involveres.

Ansvar for indgriben og opfølgning

Det vurderes af ledelse og medarbejdere, hvilke tiltag der er relevante i de konkrete sager.

Eksemplerne nedenfor angiver, hvilke tiltag der eksempelvis kunne være relevante i en given sag.

Skoleledelsen:

  • Ledelsen skal træffe de midlertidige foranstaltninger, som er her og nu nødvendige for at gribe ind overfor de konstaterede problemer.
  • Berørte elever, forældre og medarbejdere skal informeres herom.

Lærere/pædagoger:

  • Når en medarbejder på skolen får en henvendelse angående mobning eller selv observerer mobning, tager han/hun straks kontakt til nærmeste leder og sammen undersøger de og vurderer, om der er tale om mobning
  • Teamet udpeger en tovholder som også skal skriftliggøre processen

Elever:

  • Tal med dine forældre.
  • Brug dine klassekammerater, hvis du kan.
  • Tag kontakt til din lærer/pædagog eller andre voksne

Forældre: 

  • Klassens fællesskab er fast emne på forældremøder

Genoprettelse og forankring

Der skal sikres synliggørelse og aktiv brug af antimobbestrategi

Skoleledelsen:

  • Hvert år opdateres antimobbestrategien for at sikre, at den er aktuel.

Lærere/pædagoger:

  • Klassens fællesskab er fast emne på møder i skolens fagteams
  • Der bliver sat fokus på trivsel og antimobning i klassernes sociale handleplaner

Forældre:

  • Klassens fællesskab er fast emne på forældremøder

Skolebestyrelsen:

  • Hvert år opdateres antimobbestrategien for at sikre, at den er aktuel.

Elevrådet/UMR:

  • Hvert år opdateres antimobbestrategien for at sikre, at den er aktuel.

 

Hvad gør I, hvis antimobbestrategien ikke overholdes?

Skoleledelsen har ansvaret for, at antimobbestrategien er kendt og operationel, således at alle har de bedste forudsætninger for at overholde antimobbestrategien. Ledelsen tager ligeledes skridt til at undersøge, hvorvidt antimobbestrategien bør revideres og tydeliggøres.